Museet

Museet

Det Islandske Fallologiske Museum er sandsynligvis det eneste museum i verden, der bevarer eksemplarer af penisser fra alle pattedyr, der findes i et enkelt land. Fallologi er en ældgammel videnskab, som, indtil for nylig, har været upåagtet i Island, undtagen som en sidedisciplin inden for historie, kunst, psykologi, litteratur, musik og ballet. Nu kan det brede publikum omsider, takket være Det Islandske Fallologiske Museum, fordybe sig i fallologien på en organiseret, videnskabelig måde.

Det Islandske Fallologiske Museum har en samling bestående af mere end 217 penisser og penis-relaterede genstande, der stammer fra næsten samtlige land- og havpattedyr, der findes i og omkring Island. De besøgende finder 56 genstande fra 17 forskellige arter hvaler, ét eksemplar fra en strejfende isbjørn, 38 genstande fra syv forskellige arter sæler og hvalros og ikke mindst 120 genstande fra 21 forskellige arter landpattedyr: Alt i alt en samling bestående af ca. 220 genstande fra 47 arter pattedyr, heriblandt Homo sapiens. Det bør nævnes, at museet har haft den ære at modtage lovformelige gavebreve for fire eksemplarer fra arten Homo sapiens.

Derudover har museet en folkloristisk sektion med 23 genstande fra 19 arter og en udenlandsk sektion med 42 genstande fra 28 arter. Museet er derfor i besiddelse af i alt 282 genstande fra 93 arter. Ud over den videnskabelige samling kan museet bryste sig af omkring 300 genstande inden for kunst og brugskunst.

 

Museets historie

Grunden til museet blev lagt i oktober 1974. Dengang boede jeg i byen Akranes på vestkysten, hvor jeg var skoleinspektør. Nogle af mine lærere var på besøg, og vi diskuterede, hvordan man i gamle dage udnyttede dyrene. Alt blev spist eller brugt på anden måde. Jeg huskede, at dengang jeg som barn blev sendt på landet i sommerferien, fik jeg en tyrepenis, som jeg brugte som pisk for at drive dyrene. Jeg sagde, at det ville være sjovt at eje sådan en til minde om gamle dage. En af lærerne skulle den efterfølgende dag hjælpe ved slagtning af fire tyre og tilbød at få fat i en penis til mig. ”Ja tak”, sagde jeg. Så fik jeg fire tyrepenisser, som blev garvet. Jeg forærede tre væk, men beholdt selv én.

Blandt lærerne var der adskillige, som arbejdede på en nærliggende hvalstation. De begyndte at bringe mig hvalpenisser, formentlig mest for at drille mig. Jeg bearbejdede dem på forskellig vis, og snart fødtes idéen om et museum.

I begyndelsen voksede samlingen langsomt, og i 1980 havde jeg 13 genstande; fire fra hvaler og ni fra landpattedyr. I 1990 var genstandene 34, og da museet blev åbnet i Reykjavik i august 1997, var tallet vokset til 62. I foråret 2004 blev museet flyttet til Húsavík i det nordlige Island. Det kom tilbage til Reykjavík i efteråret 2011.

De besøgendes reaktion har været meget gunstig. Mere end ét hundrede artikler er blevet publiceret om museet i 26 lande over hele verden. Antallet af besøgende har været stigende og nåede op på 13.000 i sommeren 2011.

 

Stifteren

Stifteren, Sigurður Hjartarson (født 1941), er historiker med BA-grad fra Islands Universitet og M. Litt.-grad i latinamerikansk historie fra universitetet i Edinburgh i Skotland. Han arbejdede som skoleinspektør og lærer i 37 år; de sidste 26 år som historie- og spansklærer ved Hamrahlíð-gymnasiet i Reykjavík. Han gik på pension i 2004 og flyttede til Húsavík. Han har skrevet og oversat omtrent 20 bøger, hovedsagelig bøger om latinamerikansk historie og lærebøger i historie og spansk.

 

Kuratoren

Kuratoren, Hjörtur Gísli Sigurðsson, stifterens søn (født 1964), forlod jobbet som lagerchef for at overtage stillingen som kurator i slutningen af 2011 og flyttede museet fra Húsavík til Reykjavík. Han har opgraderet hele museets fremtoning og moderniseret det på en ny adresse i centrum af Reykjavík.

Hjörtur er en erfaren mand. Han voksede op i forskellige lande og har rejst over hele verden. Han er et naturbarn, en fanger/jæger og selvlært mesterkok. Som anden generations fallolog forventes han at sætte nye standarder for fallologien globalt.

12767408
Today
Yesterday
This Week
Last Week
This Month
Last Month
All time
2275
3682
35179
19021
82621
129034
12767408
Your IP: 54.204.106.194
Server Time: 2017-02-25 20:27:26

Award Badge

Tripadvisor

Statistics

Besøgende
2
Artikler
7
Link
6
Antal visninger af artikler
601292

ÅBNINGSTIDER

1 Maj - 30 September fra 10:00 til 18:00

1 Oktober - 30 april fra 11:00 til 18:00

PLACERING

Laugavegur 116

105 Reykjavik